Om denne blog

Anden version:

Efter en lang pause er jeg nu kommet til næste del af mit lidt diffuse projekt for en bedre fremtid for fremtidige generationer. Denne gang drejer det sig om at gøre mit liv mere bæredygtigt – hvad det end måtte betyde for et menneske, der bor i byen.

Første version:

Dette projekt er født ud af en frustration over, at jeg uden virkelig at ville det, ofte slæber masser af plastik med hjem, som jeg hverken har ønsket at have eller ved, hvad jeg skal stille op med. Som regel er det ekstra emballage, som ofte ene og alene tjener det formål at få varen til at tage sig bedre ud.

Det var en lille skive hård plastik, der brugtes til at forhindre et stykke blåskimmelost i at smuldre, der fik bægeret til at løbe over. Sammen med den lidt ru pose, der egentlig var alt for stor for selve varen, og som prøver at ligne papir, så vi i skyndingen overbevises om, at det ikke gør så meget, og at vi virkelig er på forkant, virkede hele opsætningen provokerende.

Det kan da godt være, at jeg er miljøbevidst, har været vegetar den største del af mit liv (sådan da), prøver at holde mit forbrug nede og køber økologisk, hvis ikke faren for madspild og producenternes alt andet end strømlinede vareudbud får mig til at vælge anderledes – men netop dette (forholdsvis) uskyldige stykke blåskimmelost fik mig til at miste kontenancen.

Nu skulle der gøres noget.

Måske skulle du nøjes med en afgrænset periode, foreslog den del af mig, der vist har det mest realistiske forhold til mine evner. 40 dage. I fastetiden. Så har du masser af tid til at forberede dig, og hvis det viser sig at være vanskeligt (hvad jeg forudser, det kommer til at gøre), så er små seks uger til at overskue.

Så jeg starter på askeonsdag, d. 18. februar 2015 , men vil sætte mig ud over den katolske ide med, at man ikke faster om søndagen, da jeg i påskeferien har andre planer og måske kommer til at trænge til et ordentligt kulbrinte-fix.

Jeg vil bruge denne blog til at fortælle om mine forberedelser og de overvejelser, jeg i denne forbindelse vil gøre mig, samt de realiteter, jeg vil møde, og de valg, jeg uvægerligt vil blive stillet overfor.

Bloggens titel, “Kun glorien gnaver lidt”, er et minde om Anna-Elisabeth Oetken, en af 1970ernes miljøforkæmpere, der med denne bemærkning fik mig til at indse, at der skal realitetssans og humor til, hvis man vil klare sig igennem livet.

Skriv et svar