Mikroplast – man ser det ikke komme

Det er noget af en lettelse, at jeg ikke længere fokuserer udelukkende på min egen navle, når det drejer sig om plast, men det fører også nogle mareridtsagtige læseoplevelser med sig, som jeg godt kunne være foruden.

Men da vi alle er medskyldige i den situation, vi er i, er der vist ikke andet for end at møde det uhyre, vi selv har skabt, med oprejst pande.

Forholdene er meget værre end hidtil antaget, kan man læse i The Guardian. Vi ved, at dyrene i havet spiser mikroplast – og vi ved, at der er mikroplast i drikkevandet (ikke alle steder, men det kommer jo nok), men så vidt vides, mangler der undersøgelser om, hvad det betyder for os som art.

Det deprimerende er, at mennesker har en tendens til at ignorere forhold, deres sanser ikke kan registrere, og mikroplast har sneget sig ind i fødekæden som en tyv om natten.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.