LEGO’s misforståede bæredygtighed

 

Egentlig havde jeg troet, at jeg aldrig igen skulle skrive indlæg til denne blog, men man skal aldrig sige aldrig – så her er jeg igen med et vildt behov for at brokke mig:

For nogle dage siden var der mange medier, der meddelte, at LEGO vil fremstille bæredygtige brikker af sukkerrør (jf. her eller her eller her).

Jeg var helt klart skuffet over den udmelding, der viser, at LEGO (ikke for første gang) er bagud med henblik på udviklingen.

I en ideel verden, hvor ejerne, der så sandelig ikke lider nød, kunne give sig selv lov til at synes, at de har penge nok, ville LEGO tage affære og lave LEGO-klodser af genbrugsplast. Der er masser af steder i verden, hvor man kan købe den slags billigt og i den grad upcycle materialet.

At bruge dyrbar landbrugsjord og masser af ferskvand på fremstilling af legetøj, når der er mere miljørigtige alternativer, er både tonedøvt og kortsigtet.

P.S. – 7. marts 2018:

Ifølge nyhederne har LEGO det ikke så godt, fordi de ikke fik solgt flere klodser i fjor end i 2016. Det er selvfølgelig et “problem”, der er uadskilleligt forbundet med væksttanken. – Genbrug af noget af det plast, der allerede findes i verden, ville hjælpe dem med at slå bro til næste generation af kunder.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.