Genstart

Her er jeg så igen, efter mange måneders tavshed, der blandt andet skyldtes, at et travlt liv ikke altid kan forenes med store ændringer. Dissonansen kan godt blive ubærligt stor. Det har den så været en del gange i løbet af de seneste 9 måneder, hvad der dog ikke ændrer noget ved, at jeg mener, jeg bør gøre noget mere ved alt det her.
Så jeg kom i tanker om noget, jeg havde læst for mange år siden hos min svenske yndlingsforfatter, Lars Gustafsson: “Vi börjar om igen, vi ger oss inte.” Det har altid givet god mening for mig, og jeg synes, der er mere kampgejst i det end i “op på hesten igen”, som jeg dog varmt kan anbefale i situationer, hvor der er fare for at man forfalder til selvbedrejdelser.Denne gang har jeg også mindre ambitiøse planer, som tager udgangspunkt i den nye altan på godt fire kvadratmeter, jeg fik sidste efterår. Jeg er så glad for den, at jeg har lyst til at bruge den så meget som muligt og med så meget omtanke som muligt. Derfor er det nærliggende at dyrke grøntsager og andet godt på den.For to år siden dyrkede jeg tomater på altanen, som på det tidspunkt var meget mindre. Det var lidt bøvlet, men udbyttet var stort nok til, at jeg kunne fryse noget ned i form af tomatsauce, som jeg have megen glæde af, da jeg begyndte på mit plastikfasteprojekt.Jeg kunne godt have tænkt mig at gøre det samme sidste sommer, men ombygningerne i den ejendom, jeg bor i, gjorde det umuligt. Så jeg glader mig til at kunne komme i gang i år.P.t. har jeg nogle spæde rapsplanter i en urtepotte i den lille havestue, jeg også har fået. Det tåler frost, men først og fremmest er de det første friske grønt, man kan få meget tidligt på foråret, så jeg er meget spændt på, om mine fingre er grønne nok til dette lille projekt.Raps minder smagsmæssigt en del om brokkoli (her er linket til en opskrift fra KBHFF: http://opskrifter.kbhff.dk/pastamedraps/). Den gør sig også godt i lynstegte retter.Jeg har lyst til at skrive om glæden ved alt dette. Da jeg bor på tredje sal, bliver det også nemmere, end hvis jeg skulle slås med dræbersnegle på landjorden. Men først og fremmest vil jeg udforske de muligheder, jeg har uden at skulle gå til af stress over forandringerne.

Skriv et svar