Altannyt – og lidt til statistikken

Sidste efterår fik jeg lokket barnebarnet samt forældrene med i Botanisk Have, hvor man bl.a. kunne få lov til at klone mølplanter. Først skulle man dog lave sin egen urtepotte af avispapir.

Til dette formål findes der faktisk en cylinder i træ, som man vikler avispapiret omkring, så det stikker et godt stykke ud over kanten. Den del af papiret, der stikker ud, folder man ind under cylinderen, som man så presser ned i en slags tallerken – og vupti! potten er klar. (Man kan se det her.)

P.t. har jeg stadig væk nogle plasticpotter til de små spirer, og jeg har heller ikke tænkt mig at kassere dem, bare fordi jeg har kastet min kærlighed på noget andet – men jeg vil gerne indrømme, at jeg gik i mange måneder og sukkede lidt efter sådan en dims, der i den grad ville få glorien til at løfte sig.

Det var sådan set en tilfældighed, at jeg fandt den i byen i tirsdag. Jeg havde slet ikke været på udkig efter den, særligt, fordi jeg ikke tror, at alt det ombyggeri, jeg er midt i, giver mig mulighed for at dyrke ret meget mere end nogle auberginer og måske – hvis jeg er meget omhyggelig og påpasselig og heldig nogle squash – og dem havde jeg allerede sået.

Men med hjem kom den, selv om det undrede mig, at der bliver lagt vægt på, at man laver sine urtepotter af avispapir. Guderne må da vide, hvad man blander i tryksværte nu om stunder. (Kolofonium, skriver Bente Klarlund i Politiken. Det kan være allergifremkaldende.)

Derhjemme fandt jeg dog en bedre og – så vidt jeg ved – mere acceptabel løsning, hvis de små potter skal kunne bruges til spiring af grøntsager: Man kan gemme de brune papirsposer, man får hos nogle økologiske grønthandlere, og bruge dem i stedet for avispapir. Det er ikke helt så sjovt at se på, men forhåbentligt mindre allergifremkaldende…

—-

Ugens vejning gav 130 gram plastik.

Arla og Irma bruger i øvrigt FSC-mærkede mælkekartoner. Jeg er lige blevet opmærksom på det og vil gerne gentage, at det er min hovedanke mht. den private tilgang til miljø- og klimatiltag: Det er godt, at mennesker og virksomheder gør noget – men den manglende politiske koordinering gør, at der går megen god energi til spille menneskene og virksomhederne imellem.

Skriv et svar