Hjemme igen

Så kom jeg endelig hjem igen til mit mindre plasticbefængte hjem, og det føles som en lettelse at kunne genoptage (omend i mindre hysterisk målestok) den livsstil, jeg har vænnet mig til siden midten af februar.

Udfordringerne har jo ikke ændret sig, bare fordi jeg har været væk en uges tid. På onsdag vil posen fra Københavns Fødevarefællesskab for eksempel igen indeholde hvidkål og gulerødder. Det er jo trods alt for tidligt til, at man kan forvente at få masser af spændende forårsgrøntsager – men der lå endnu et helt hvidkålshoved i mit køleskab, da jeg kom hjem i går, så det tog mig en god nats søvn at finde ud af, at jeg jo kunne springe med på den nyeste modebølge og udsætte den fintsnittede kål for gæring med mælkesyrebakterier, vil sige: lave surkål.

Jeg lavede den slags af nød i 1980erne, fordi man ikke bare sådan kunne gå ud og købe surkål i København. Der var vist et sted, hvor man kunne få den på dåse, men sådan en indeholdt 800 gram, hvad der er afsindig meget at skulle tygge sig igennem, når man er den eneste i familien, der spiser den slags.

I dag så jeg pludselig mælkesyregæring som en mulighed til at mindske madspillet og øge mine kulinariske valg. Set i et plasticfasteperspektiv giver det mig flere muligheder fremover – og snitter man kålen fint nok, tager det heller ikke mange dage, før man har fået et spiseligt produkt.

Så nu sidder der et glas med hvad der forhåbentligt snart bliver surkål på mit køkkenbord. Det gør mig mere glad, end jeg ville have troet for en uge siden.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.