Dag 35 – den plastikfri fortælling

I sidste uge deltog jeg i en workshop om historiefortælling som motiverende værktøj (se fx her) i forandringsprocesser. Det lyder måske lidt mere managementagtigt, end det i virkeligheden er, men selvfølgelig drejer det sig om at udbrede et budskab, der skal engagere andre mennesker.

At jeg bagefter begyndte at tænke over min plastikfaste som en fortælling af den art, giver vist sig selv.

Det tankevækkende har i denne forbindelse været, at jeg efterhånden tror, at plastikfasten hører til de projekter, der bliver sjovere og mere givtige, når man er flere om dem.

Så kan man arbejde med fortællingen undervejs, fordi flere deltagere kan bidrage med flere oplevelser og mere viden, samtidig med, at deres motiver kan være meget forskellige. Det kan man så fortælle forskellige historier om.

Min fortælling, som først og fremmest drejer sig om ressourcespild, har jeg endnu ikke været i stand til at blive virkelig motiverende. Det skyldes helt klart, at det er rigtigt svært at opbygge et umiddelbart modbillede.

Det hænger muligvis sammen med, at situationens kompleksitet gør det svært at presse den ned i en dialektisk form, der ville gøre det let at finde en løsning eller en retning. – Med mindre man omfortolker det antitetiske forhold mellem to positioner som et “snarere både og” i stedet for “snarere enten eller” og undersøger, hvordan de to positioner kan forenes bedst muligt.

Man kunne måske også kalde det for en positiv udlægning af de forhåndenværende søms princip. Her skal vi så også tænke på, at klicheen om, at hvis man har en hammer, så bliver hvert problem til en søm, behændigt overser, at man også kan bruge hammeren som løftestang eller stopklods.

Tingene er mindre entydige, end man skulle gå og tro.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.