Dag 21 – halvvejs

Så er jeg kommet halvvejs i min plastikfaste. De små tre uger, der er gået, siden jeg startede den, føles som en lille evighed. Ikke fordi jeg virkelig har taget konceptet om et plastikfrit til mig, men fordi jeg pludselig forstår så meget bedre, hvad det var for vilkår, folk i præplastiktiden skulle slås med.

Jeg har ikke lyst til at idyllisere forholdene den gang. Den koreanske økonom, Ha-Joon Chang, kalder vaskemaskinens indtog i hjemmene for langt mere skelsættende for samfundsudviklingen end internettet, og det giver god mening, for seriøs tøjvask i hånden er både tidskrævende og anstrengende. Men man bør heller ikke undervurdere de forbedrede muligheder for konservering af madvarer i 1800- og 1900-tallet, der i hvert fald gjorde det muligt at gemme nogle af sommergrøntsagerne til hen på vinteren.

Sagen er bare, at den slags kræver overblik og fleksibilitet. Overblik, fordi man skal have styr på, hvor meget man skal bruge hvornår, og fleksibilitet, fordi man er nødt til at kunne tage tingene, som de nu engang kommer.

Det blev jeg mindet om, da jeg hentede sidste uges grøntsagspose. P.t. kan vi få oplyst i forvejen, hvad den indeholder. Det gør livet noget nemmere for alle os, der ikke nødvendigvis har lyst til at bære en lykkepose på seks kilo hjem for så at finde ud af, at man måske havde håbet på noget andet, end det, man nu skal forholde sig til.

Men så skal man også have tid til at gøre grøntsagerne i stand, og det kan det knibe med, når man er nybegynder.Problemet er bare, at den slags også gør en mere bekymret for fremtiden, fordi man jo liiige skal have tænkt på, at det også bliver jul og nytårsaften næste vinter, og handle tilsvarende.Der er noget græshoppeagtigt over den måde, vi har indrettet os på.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.