Kunder udelukket :-(

Plastindustriens nyhedsbrev gjorde mig i fredags opmærksom på et seminar med titlen “Plast fra husholdningsaffald“.

Det finder sted den 20. november i Vejen, så for mig er deltagelsen udelukket. Og ikke kun det – jeg kan ikke en gang regne mig selv til målgruppen, som i følge hjemmesiden er “forbeholdt virksomheder, der anvender plast i deres produktion/produkt eller arbejder med indsamling, sortering og oparbejdning af plast.

Surt show, tænkte jeg, og sendte alligevel en e-mail til den ansvarlig for arrangementet, hvor jeg præsenterede mig selv og spurgte, om der var informationer, hun ville kunne dele med mig.

Så må jeg se, om jeg får et svar.

På siden var der dog nogle andre oplysninger, der er interessante, selv om man ikke har tid til at deltage i et heldagsseminar Jylland: Det drejer sig om et fælles initiativ af Teknologisk Institut og FORCE Technology ved navnet “Produktion i Danmark“. Et af initiativets væsentligste fokusområder er ressourceproduktivitet, med undertitlen “Hvordan får vi mest ud af plasten”.

Det samarbejde, der her skitseres, og som også støttes af Styrelsen for Forskning og Innovation, foregår i klynger og er ikke særlig offentligt. Det er i sig selv et problem, men skyldes givetvis, at private virksomheder gerne vil beholde deres produktionshemmeligheder for sig selv, indtil de har fået patenteret dem, hvis det er muligt.
Samtidig er tendensen til at holde de folk, man anser som “forbrugere”, og som af denne grund åbenbart ikke kan være samarbejdspartnere, udenfor efter min mening kontraproduktiv for en branche, der på grund af de råstoffer, den forarbejder, har et blakket ry.For lige præcis i denne forbindelse er de jo i gang med noget, som kunne være vand på møllen af alle dem, der mener, at markedet nok skal klare den store omstilling til et bæredygtigt samfund.Men selv om man ikke har samme tiltro til markedskræfterne, er det da en god nyhed at se, at der er virksomheder, der er interesserede i at begrænse jomfruelig plastik i produktionen.Problemet med “markedet” er bare, at det helt automatisk deler folk op i sælgere og købere, hvor købernes eneste mulighed for at påvirke vareudbuddet på, er at tilkendegive deres præferencer vha. tegnebogen.Det fører til en masse spild og store mængder af affald, som bestemt ikke er nødvendige.Men værst af alt er det, at vores fælles kasse er med til at finansiere den slags grænsedragninger, som om det var på seminarer og konferencer, industrispionagen florerer.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.