Monthly Archives: december 2018

Sådan tager du nattoget gennem Europa

Om nogle uger skal jeg til Rom. Frelst som jeg er, tager jeg selvfølgelig toget, hvilket kommer til at tage mig 24 timer hver vej. Da jeg i øjeblikket ikke har forpligtelser, der kræver min permanente tilstedeværelse i Københavnsområdet, og jeg kan tage mit arbejde med mig, er der ingen grund til at vælge andet.

Men kors, hvor er det besværligt at finde de rigtige billetter, forbindelser, rejsetider osv. Jeg bilder mig ind, at tingene var nemmere dengang, man tog på banegården for at købe billetten og overlod hele molevitten til en person, der var oplært i brugen af køreplanerne.

Hvis du, kære læser, imidlertid skulle have mod på at prøve kræfter med følgerne af 1990ernes privatiserinspolitik, der i den grad var udtryk for en inkontinent økonomisk tænkning, vil jeg gerne fortælle om min måde at komme fra A til B på.

Her er så min vejledning i, hvordan du kan rejse med nattog igennem Europa:

  1. Lad os sige, du vil tage fra København til Paris. Det første du gør, er at gå til https://www.bahn.com/da/view/index.shtml og søge efter den forbindelse, du er interesseret i.
  2. Resultatet viser en række forkortelser på “produkter”, hvilket betyder, hvilken slags tog, du skal rejse med. Desuden får du oplyst antallet af skift, hvor lang tid, du har til at skifte osv. – Det vigtigste er her, at du får et overblik over afgangstiderne, som du skal bruge på andre hjemmesider, for du kan ikke købe billetten hos Deutsche Bahn.
  3. Nu sagde vi jo, at du skulle tage nattoget, så du tager afsted fra København H kl. 15:35 (EC) og skifter til Nightjet (NJ) til Offenburg i Hamborg. Billetten til Nightjet får du enten på https://www.oebb.at/de/ eller på https://www.oebb.at/en/.
  4. Nattogene igennem Tyskland drives af de østrigske statsbaner, så billetterne forhandles gennem ÖBB, og du skal medbringe dem som udskrift. Billetten fra København til Hamborg kan du købe has DSB.
  5. Da du nu skulle videre til Paris, kan du i Offenburg vælge at tage et regionaltog til Strasbourg, hvorfra der går en TGV til Paris, eller vente halvanden time tidligt om morgenen på banegården til TGV’en til Paris. Personligt ville jeg foretrække at vente i Strasbourg, men så er der jo problemet med billetten til regionaltoget…
  6. Billetten til TGV’en fås på https://en.oui.sncf/en/. SNCF har en app, lige som de andre togselskaber, men de insisterer på enten at sende pladsbilletten til dig pr. brev, eller at du, hvis tiden er for knap, henter den fra en af deres automater. Det fungerer for så vidt godt nok – forudsat du befinder dig et sted, hvor der er en SNCF-billetautomat i nærheden.
  7. Og så er det på tide at lægge billetpriserne sammen for at danne sig et klart overblik over, hvad det egentlig koster. Ud over den tid, man skal bruge til at finde frem til alle billetterne, og den, man sidder i toget, selv om jeg vil vove at påstå, at vi har mange flere ting til at fordrive tiden med i dag, end vi havde, før billige flyrejser kom på mode.
  8. Og så lige noget andet: Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvordan jeg kan kombinere Nightjet med Interrail, men hvis du skal længere ud i Europa og især til flere steder, der ikke ligger i kort afstand fra internationale lufthavne, kan det sagtens betale sig.

Og hvis du bare har lidt fjernve og drømmer om lange togrejser, så er denne hjemmeside fuld af gode idéer og oplysninger.

Kartoffelchips

Det kan være svært at se det frelste i kartoffelchips. De består jo for det meste af fedt og stivelse.

Men hvad nu, hvis de kunne hjælpe én med at omvende en inkarneret kødspiser til en noget mindre ressourcekrævende livsstil?

Ja, jeg forstår det godt. At invitere nogen til et vegansk måltid bestående af kartoffelchips, peanuts og cola må betragtes som en dødssynd for alle, der nyder en god omgang selvrevselse i ny og næ – men lidt har også ret, vil jeg mene, især hvis man udskifter colaen med rødvin og vælger økologiske produkter.

Efter det andet eller tredje glas kan man jo så gøre opmærksom på, at det livet godt kan gå videre uden animalske produkter.

Virkelighedskontrol

For nogle dage siden tænkte jeg, at det måske kunne være en god idé at deltage i en workshop med titlen “Klimakamp og klimaglæde”, da glæden ved klimaet kan ligge på et meget lille sted hos mig.

Det var så langt mindre opbyggeligt, end jeg havde håbet, mestendels fordi et af de underliggende krav til resultaterne fra disse workshops er, at budskabet kan stå på en T-shirt.

Skulle jeg så vove at foreslå, at der kommer til at stå noget i retning af “Dø du bare – jeg er ligeglad”, er folk jo straks forargede. Idéen er vist, at man kun kan få folk til at ændre adfærd, når man taler pænt til dem.

Her vil jeg lige gøre opmærksom på, at hele det danske dagpenge- og bistandssystem kører på at nedværdige og presse folk – og det virker også efter hensigten.

Men: mens jeg sad der og følte, at jeg godt kunne have undværet denne virkelighedskontrol, var der nogle tanker, der faldt på plads.

Klimakampen kan kun vindes, når der er social retfærdighed. Så længe der i EU er ca. 20 procent af de voksne, der deltager i valg, der hopper på racisternes budskab om, at alt løser sig, hvis bare man kan være et dumt svin over for andre – og måske endnu 30 procent, der ikke føler sig synderligt generet af dette budskab – er det de letkøbte løsninger, der bliver stemt for.

“Chaque fin du mois, la fin du monde” siger de i Frankrig.

Når man ikke ved, hvordan man skal komme igennem måneden, er det ikke lige klimaforandringer og CO2-udslip, der optager en mest.