Category Archives: Design

Drømmeløsninger

Det var jo kun et spørgsmål om tid, hvornår jeg ville begynde at drømme om plastic, og sidste nat var det endelig så vidt:

Kendsgerningen er, at jeg har planer om at anbringe en stor tavle på en af væggene i mit køkken. Med den vil jeg holde styr på forskellige datoer for såning og omplantning, sørge for, at jeg husker at vende ostene, og hvad det ellers er for projekter, jeg har gang i i mit køkken.

Da min lejlighed om et lille års tid skal udsættes for nogle gennemgribende forandringer, har jeg besluttet at vente med anskaffelsen af tavlen til bagefter. Der er trods alt meget, jeg endnu ikke ved, hvis lysforholdene også skal have lov til at spille ind i beslutningsprocessen.

I min drøm var det mindre væsentligt. Her fandt jeg et sort klisterbånd, der bestod af et plastikmateriale, der var blandet med magnetstøv, så man behøvede bare at klistre væggen til med dette klisterbånd (som man endog kunne skrive på med en boardmarker), og man havde straks en tavle, der kunne bruges til mange formål. Samtidigt kunne man vælge rammen helt efter eget ønske.

Den eneste ulempe var, at magnetstøvet ikke var særlig stærkt, så det var begrænset, hvad man kunne sætte op på tavlen. Til mit formål var den imidlertid udmærket.

Jeg er ikke sikker på, at denne løsning ville være lykken, sådan rent æstetisk – men med den ville jeg i hvert fald slippe for alt det besvær, der er forbundet med murpløkker og vaterpas.

Emballagens æstetik

Egentlig er det ikke forbavsende, at dyre produkters emballage er mere omfattende end den for billige produkter, men en tur i nabolagets 10-kroner-forretning i går fik mig til at overveje, hvordan det kan være, at det var netop der, jeg kunne finde en hel del produkter, der hverken selv var af plastik eller pakket ind i en eller anden form for plastik.

Hvis man vil gøre sig forhåbninger om at tjene noget ved at sælge ting billigt, skal man selvfølgelig købe dem endnu billigere, og unødvendig emballage er en udgift, man med fordel kan vælge fra – ergo: mindre plastik!

Mærkevarer derimod skal allerede synes af noget, før man får øje på dem. “Flot indpakket” bruges som salgsargument – bare spørg Google!

Nu er det ikke sådan, at jeg er blind for den fristelse, der ligger i en pæn emballage og da særligt én, der giver mig en smule indblik i, hvad der gemmer sig under den. Nogle af byens dyrere chokolademagere er ret gode til at vælge æsker, der er afslørende nok til at virke forførende, men ikke så åbenlyst varedeklarerende, at det virker vulgært. Det vil sige: indtil det bliver jul, som jo per definition er emballagens største højtid.

Det er det fortvivlende ved statussymboler, at de skal være synlige…

Lettere underholdning – og epoxy

På Youtube har jeg fundet en anden film om plastic, “Addicted to Plastic“, som har en lidt anden vinkel end “Plastic Planet”, som jeg nævnte i går, og er lidt mindre nedslående, bl.a. fordi der vises alternativer til mineralolie-baserede kunststoffer og deres øgede muligheder på markedet.

Et eller andet sted midt i filmen viser ophavsmanden, hvordan hans liv ville se ud, hvis han slet ikke brugte plastik, ved simpelthen at fjerne alt plastik fra rummene. Eksperimentet var ganske tankevækkende.

Da en af de interviewede videnskabspersoner blev spurgt, om hans forskningsresultater havde påvirket hans liv, fortalte han, at hans familie ikke længere brugte konservesdåser. Laget på deres inderside er lige som laget på indersiden af mange skruelåg for det meste af epoxylak. Epoxy (engelsk Wiki-artikel) er en kunstharpiks, så det udelukker faktisk brugen af madvarer, i konservesdåser og glas. Det ville ikke undre mig, hvis metaltuber, der indeholder mayonnaise eller tomatkoncentrat også har et lag epoxylak på indersiden. I alle disse tilfælde er hovedformålet jo, at maden ikke kommer i berøring med metallet.

Så snart den tube mayonnaise, der ligger i mit køleskab, er tom, åbner jeg den for at se, hvordan det forholder sig.

En god oplevelse har jeg dog haft i dag: Jeg modtog nogle tryksager med posten, og min leverandør havde fuldstændigt undladt at bruge plastik. Den lille papkasse, det hele var pakket i, var så gennemtænkt, at der ikke en gang var behov for klisterbånd!

Lidt fremad går det da.

Æstetik og dagens fund på Google

I går havde postbuddet en pakke til mig, der bl.a. indeholdt bogen “Plastikfreie Zone” af Sandra Krautwaschl. Bogen handler om, hvordan hun og hendes familie har klaret omstillingen til et næsten plastikfrit liv.

Efter de få sider, jeg indtil nu har læst, kan jeg fortælle, at problemet med plastikfrit toiletpapir er lige så stort i Østrig som i Danmark. De er så gået over at bruge papirhåndklæder, som de river over, så de har en fornuftig størrelse (og ikke tilstopper afløbet), og lægger i en kurv ved siden af toilettet. Af en eller anden grund tiltaler det mig ikke.

Æstetik ser i det hele taget ud til at spille en langt større rolle i mit liv, end jeg ville have troet.

Den anden bog, der var i pakken, havde slet ingenting med dette emne at gøre og var måske også derfor pakket ind i plastikfolie…

For at opmuntre mig fandt jeg så en film på Youtube med titlen “Plastic Planet“, som bliver nævnt på bagsiden af Krautwaschls bog. Halvvejs gav jeg op, fordi jeg ikke syntes, at den fortalte mig noget, jeg ikke vidste i forvejen, lige bortset fra at en borger i Østrig i gennemsnit producerer 60 kg plastikaffald om året. Jeg vil lige nævne, at filmen er på engelsk, lidt i stil med de ting, Michael Moore laver.

Meeen: jeg faldt over en side med beskrivelsen af forskellige sorter for plastik i forbindelse med designprocesser. Det var så afgjort dagens fund!

Der findes faktisk levende organismer, der producerer stoffer, vi ville kunne bruge som erstatning for mineraloliebaserede produkter inden for de områder, hvor fremskridt (af det, jeg vil kalde “den ægte slags”) kun har været mulige på grund af udviklingen af plastik.