Category Archives: Markedsføring

Om tandbørster og andre livsstilprodukter

Hygiejneartikler ser ud til at være storforbrugere af plastik.

Det er så stort et område, at jeg føler mig helt afmægtig og har mest af alt lyst til at løbe skrigende bort.

En stor del af plastikforbruget kan forklares med de pengemæssige besparelser, der har været i at udskifte bæredygtige produkter med plastik: mindre vægt, mindre spild, færre ødelagte varer. Det er til at tage og føle på, og da de fleste virksomheder først og fremmest kigger på egen bundlinje, er det da disse besparelser, der tæller.

Jeg forstår det så udmærket. Men jeg holder ikke med dem, der mener, at “Tout comprendre c’est tout pardonner” (at forstå alt betyder at tilgive alt). Men nok om det.

Dagens undersøgelse gjaldt tandbørster, men Google var ikke særligt meddelsom, da jeg ledte efter økotandbørster. “Tandbørster træ” derimod henviste mig til et sted på Nørrebro, hvor der sælges tandbørster med træskaft. Underligt nok er det en livsstilsforretning, og tandbørsten er opført under “Accessories til rejsen”.

Det undrer mig, at man ikke kan få den i en helsekostforretning. I den, jeg tjekkede i dag, kunne man få tandbørster af 100 % recyclet plastik fra jogurtbægre – et godt forsøg, bare ikke til mit formål.

Amazon.de sælger trætandbørster med borster af grævlingehår. Hvor producenterne får grævlingehåret fra, er mig en gåde.

Som så mange gange før oplever jeg også ved dette projekt, at det får mig til at lære ting, jeg ikke nødvendigvis har lyst til at vide.

Hvis der er nogen, der har overskud, så kunne vedkommende passende starte et initiativ om at stoppe brugen af grævlingehår. Jeg lover, at jeg vil like det på Facebook!

Toiletpapir

“Toiletpapir”, sagde verdens bedste Clara, så snart jeg havde forklaret hende mit projekt. “Du får problemer med at finde toiletpapir, der ikke er pakket ind i plastik.”

Tanken havde strejfet mig, men jeg ville have ønsket, at hun ikke straks havde påpeget denne åbenbare brist ved hele foretagendet. Jeg kan nemlig ikke huske, hvornår jeg sidst har set en pakke toiletpapir i papiremballage. Måske var det sidst i 1980erne; men jeg har en fornemmelse af, at det forholder sig med toiletpapir som med kloakering: Man tænker først over det, når det er blevet et problem.

Der er for så vidt ingen grund til at bruge plastik til den slags emballage, hvis man ser bort fra markedsføringen. Men når jeg tænker på, hvor lidt man egentlig kan se igennem plastikemballagen, så har jeg svært ved at tro, at et kig på nogle mønstre afgør købsbeslutningen. Følelsen, når man tager pakken ned fra hylden, betyder efter min mening langt mere.

Måske er der nogen, der mener, at plastikposen omkring toiletpapiret føles lækkert. Jeg kan med god samvittighed sige, at det er noget, jeg aldrig har gjort.