Category Archives: mikroplast

Plastforureningen af havene forventes at tredoble inden for de næste 10 år

I forbindelse med afsløringerne om Cambridge Analyticas påstande om, hvordan de har påvirket vælgere i diverse lande, er det måske anbragt at overveje, hvor meget man egentlig skal skræmme folk for at få dem til at ændre adfærd.

Udløst blev tanken af en artikel i The Independent om plastforurening, der tager udgangspunktet i en rapport, offentliggjort af det britiske videnskabsministerium, med titlen “The Future of the Sea“.

Det står skidt til med havene – men det vidste du allerede. Inden for mit begrænsede interesseområde vil jeg gerne gøre opmærksom på det, der står på side 11:

Plastic in the ocean is projected to treble between 2015 and 2025. Plastic does not decompose, instead breaking down into ever smaller pieces. The full effects are not understood, but there is growing evidence of plastic harming sea creatures and restricting their movement, as well as polluting beaches.

(Det anslås at andelen af plast i havene tredobles mellem 2015 og 2025. Plast nedbrydes ikke, men deles i stedet for i stadig mindre stykker. Det står ikke helt klart, hvad effekten er, men der er stigende evidens for, at plast både skader havdyr, begrænser deres bevægelse og forurener strandene.)

En tredobling, kære læser. Der er mange forhold i livet, hvor mennesker kan afvise deres ansvar. Det gælder imidlertid ikke for plast. Vi har opfundet det, vi producerer det, vi smider det ud.

Plastforureningen er vores ansvar.

WHO er begyndt at interessere sig for plastindholdet i flaskevand, nu, hvor der er blevet konstateret mikroplast i drikkevandet (se her). Men da man ikke kan se det med det blotte øje, er det vanskeligt at forholde sig til problematikken. Det forstår jeg.

Havforureningen med plast er imidlertid noget, vi meget vel kan se. Så må vi starte der.

Mikroplast – man ser det ikke komme

Det er noget af en lettelse, at jeg ikke længere fokuserer udelukkende på min egen navle, når det drejer sig om plast, men det fører også nogle mareridtsagtige læseoplevelser med sig, som jeg godt kunne være foruden.

Men da vi alle er medskyldige i den situation, vi er i, er der vist ikke andet for end at møde det uhyre, vi selv har skabt, med oprejst pande.

Forholdene er meget værre end hidtil antaget, kan man læse i The Guardian. Vi ved, at dyrene i havet spiser mikroplast – og vi ved, at der er mikroplast i drikkevandet (ikke alle steder, men det kommer jo nok), men så vidt vides, mangler der undersøgelser om, hvad det betyder for os som art.

Det deprimerende er, at mennesker har en tendens til at ignorere forhold, deres sanser ikke kan registrere, og mikroplast har sneget sig ind i fødekæden som en tyv om natten.