Category Archives: grænser

Dag 24 – Redningsplanker

Jeg har ved en tidligere lejlighed kommenteret historien om den unge kvinde i New York, der i et år ikke havde produceret affald. Det kunne, hævede jeg, kun lade sig gøre, hvis hun ikke selv lavede mad. (Men ellers er det stadig væk et meget prisværdigt projekt at gå efter “no waste”.)

Det, der gør, at jeg nævner det, er, at jeg i går blev ramt af en hvis metaltræthed. Måske skyldtes det, at jeg blev inviteret på flødeboller – af den slags, jeg havde været nødt til at nægte mig selv for en uge siden, men på vejen i byen sent i går eftermiddags kunne jeg ikke modstå min lokale 7-elevens tilbud om rundstykker med ost. Ganske almindelig, ikke over-spændende gul skæreost.

Da kædens bagværk sælges i papirsposer, var det jo en glimrende måde at overholde plastikfasten på og samtidigt synde lidt. Men først og fremmest må jeg vist sande, at det er begrænsningerne, der begynder at gå mig på, fordi denne form for faste ikke fører den samme lykkefølelse med sig som en almindelig faste.

Så underholdende oplevelsen end måtte være, får den mig ikke til at producere endorfiner. I det lange løb virker det lidt belastende.

Der er 16 dage igen. Det skal nok gå.

Men hvis jeg skulle være skør nok til at gentage projektet, vil jeg sørge for, at jeg ligger inde med tilpas meget skæreost. Den kan jo i givet fald være hjemmelavet.

Dag 6: Så kom forkølelsen

Der findes mennesker, der endnu bruger rigtige stoflommetørklæder. Jeg kender faktisk nogle stykker. De er en hel del ældre end jeg og skal åbenbart ikke slås med at få en rød næse af ihærdig pudsning. Så selv om jeg også ejer et halvt dusin hvide bomuldslommetørklæder, fortrækker jeg dem af træfibre med balsam på. Det har aldrig været sjovt at blive sammenlignet med rensdyret Rudolf.

Kleenex sælger lommetørklæder i papæsker. Så jeg var overbevist om, at de kunne klare glorietesten, indtil jeg så nærmere på åbningen, der lukkes næsten helt af et paplåg. Næsten. De små huller i siderne, der gør det nemmere at fjerne låget, afslørede, at der gemte sig et tyndt, gennemsigtigt lag af blødt plastik nedenunder.

Det er her, jeg sætter grænsen. Jeg ville givetvis kunne forebygge en mulig betændelse omkring min næse ved hjælp af masser af creme, men jeg tror ikke, at jeg har så meget af den slags derhjemme, at jeg tør risikere det.

Desuden undgår jeg alle mulige andre ting, der ville kunne gør forkølelsen mere tålelig – såsom eukapyptusbolsjer -, netop på grund af alt det plastik, de er emballeret i.