Category Archives: Glorietjekket

Dag 6: Så kom forkølelsen

Der findes mennesker, der endnu bruger rigtige stoflommetørklæder. Jeg kender faktisk nogle stykker. De er en hel del ældre end jeg og skal åbenbart ikke slås med at få en rød næse af ihærdig pudsning. Så selv om jeg også ejer et halvt dusin hvide bomuldslommetørklæder, fortrækker jeg dem af træfibre med balsam på. Det har aldrig været sjovt at blive sammenlignet med rensdyret Rudolf.

Kleenex sælger lommetørklæder i papæsker. Så jeg var overbevist om, at de kunne klare glorietesten, indtil jeg så nærmere på åbningen, der lukkes næsten helt af et paplåg. Næsten. De små huller i siderne, der gør det nemmere at fjerne låget, afslørede, at der gemte sig et tyndt, gennemsigtigt lag af blødt plastik nedenunder.

Det er her, jeg sætter grænsen. Jeg ville givetvis kunne forebygge en mulig betændelse omkring min næse ved hjælp af masser af creme, men jeg tror ikke, at jeg har så meget af den slags derhjemme, at jeg tør risikere det.

Desuden undgår jeg alle mulige andre ting, der ville kunne gør forkølelsen mere tålelig – såsom eukapyptusbolsjer -, netop på grund af alt det plastik, de er emballeret i.

Ugens vejning – 126 gram

Udsigterne var ellers så lovende midt på ugen, men så var der nogle småting, der også lige skulle kasseres, for ikke at glemme to rimeligt tinge kvalitetstandbørster.

Men hovedparten stammede fra blød plastemballage og er virkelig udtryk for, at jeg ikke har tænkt mig om. Det skyldes i høj grad, at jeg bor i et område, der godt nok er ganske pænt rødt, men ikke særligt grønt, så den økologi, man kan købe, kommer med en vis mængde plastik, især, når det drejer sig om agurker.

I går kiggede jeg ganske misundeligt på den grøntsagskasse, verdens bedste Clara havde stående i sit køkken. For agurker, dem vil jeg komme til at savne, og det vil barnebarnet også.

Han er forresten himmelhenrykt over sin bambustandbørste, fordi den føles rart i hånden og er let. Det sidste bør man overveje, når man køber toiletartikler til rejsen. En gang imellem tæller hvert enkelt gram, så det er godt at have et fornuftigt alternativ. Desuden består bambustandbørster glorietjekket langt mere overbevisende end plastiktandbørster af genanvendt, lokalt indsamlet plastik (tror jeg i hvert fald nok – med mindre man ikke rejser ret meget eller ret langt).

Jeg føler en generel irritation over, at jeg ikke er i stand til at overskue konsekvenserne af mine valg og handlinger, fordi de i en global verden bliver stadig mere komplekse. Men disse overvejelser vil jeg gemme til en anden dag.

I dag er der for meget solskin og optimisme i luften.

Glorietjek

Man skal have nogle parametre, man kan vælge efter. Ellers bliver man offer for tilfældigheder. Det kan have sin charme, danner bare ikke et pålideligt beslutningsgrundlag.

I det følgende vil jeg forsøge at formulere nogle parametre, der under plastikfasten skal hjælpe mig i det daglige med hurtigere at træffe beslutninger, det har nemlig vist sig, at en del plastikfri alternativer til traditionelle produkter kommer med andre ressourcemæssige dilemmaer. I går nævnte jeg problemet med bambustandbørster, der fragtes hele vejen fra Kina til Danmark. Når man medregner, at disse tandbørster har en livscyklus på 90 dage, kan deres bæredygtighed ligge på et meget lille sted.

Så vi kan vist fastslå, at transportvejen betyder meget for mig. Det samme gælder energiforbruget i produktionen, hvis jeg kan få oplysninger om det. Det ser ud til, at nogle af disse bambustandbørster opvarmes for at gøre dem mere holdbare. Om det er nødvendigt, skal jeg endnu ikke kunne sige, men jeg vil tage chancen med et mindre holdbart produkt, især, hvis det alligevel ikke er beregnet til at holde evigt og tilmed er bæredygtigt.

Dyrevelfærd er for så vidt væsentligt, som jeg (igen med henvisning til grævlingehårene på tandbørster) ikke mener, at det er rimeligt at slå dyr ihjel bare for et enkelt produkt. Ellers mener jeg, at det er kødspiserne, der er ansvarlige for at presse politikere og landbruget til at gøre noget ved problemet.

Bæredygtighed er selvfølgelig også vigtig, men kan i mange tilfælde erstattes af et gennemtænkt cradle-to-cradle-koncept, som baner vejen for kreativitet og kan være med til at mindske transportvejene.

Jeg vælger økologi, hvor det er muligt, men vil i denne sammenhæng gerne gøre opmærksom på, at der findes lande, hvis produkter er pesticidfrie, fordi landmændene ikke har råd til pesticider. Her vil jeg faktisk heller støtte disse landmænd. Det gælder især bælgfrugter.

I denne præliminære samling af punkter er der endnu ikke skelnet mellem food og non-food, som det så smukt hedder i detailhandlen. Det kommer måske senere. Tanker har det med at yngle, når først man er begyndt at slippe dem fri.