Category Archives: genanvendelse

Genanvendelsesanlæg i Mariager

Jeg kan ikke understrege nok, hvor glad jeg er for Plastindustriens ugentlige nyhedsbrev “Plast i medierne”.

I dag faldt jeg over historien om det nye genanvendelsesanlæg til oparbejdning af plastik, der er blevet åbnet i Mariager (link).

Hvem ville for bare tre måneder siden have troet, at den nyhed ville gøre mig rigtigt glad? Ingen, vel?

Men det gør den nu, for nu skal plastik, der kasseres i Danmark, ikke længere på en udlandsrejse med den miljøbelastning, dét betyder.

Irriterende er bare, at det altid skal være det private initiativ, der skal løfte den slags opgaver, fordi politikerne – der burde personificere fællesskabet – har for travlt med at placere sig selv på en smart måde, så fællesskabet bliver ude af stand til at løfte i flok, hvor gerne det end ville.

Man kunne få den mistanke, at det private initiativ virker dræbende på civilsamfundet – men for retfærdighedens skyld skal man nok tilføje, at det offentlige med sin lange række af skandaleprojekter heller ikke virker befordrende på mange menneskers lyst til at omsætte deres overbevisninger til handlinger.

Det skal dog ikke mindske min glæde ved det nye anlæg.