Category Archives: Uncategorised

Sådan tager du nattoget gennem Europa

Om nogle uger skal jeg til Rom. Frelst som jeg er, tager jeg selvfølgelig toget, hvilket kommer til at tage mig 24 timer hver vej. Da jeg i øjeblikket ikke har forpligtelser, der kræver min permanente tilstedeværelse i Københavnsområdet, og jeg kan tage mit arbejde med mig, er der ingen grund til at vælge andet.

Men kors, hvor er det besværligt at finde de rigtige billetter, forbindelser, rejsetider osv. Jeg bilder mig ind, at tingene var nemmere dengang, man tog på banegården for at købe billetten og overlod hele molevitten til en person, der var oplært i brugen af køreplanerne.

Hvis du, kære læser, imidlertid skulle have mod på at prøve kræfter med følgerne af 1990ernes privatiserinspolitik, der i den grad var udtryk for en inkontinent økonomisk tænkning, vil jeg gerne fortælle om min måde at komme fra A til B på.

Her er så min vejledning i, hvordan du kan rejse med nattog igennem Europa:

  1. Lad os sige, du vil tage fra København til Paris. Det første du gør, er at gå til https://www.bahn.com/da/view/index.shtml og søge efter den forbindelse, du er interesseret i.
  2. Resultatet viser en række forkortelser på “produkter”, hvilket betyder, hvilken slags tog, du skal rejse med. Desuden får du oplyst antallet af skift, hvor lang tid, du har til at skifte osv. – Det vigtigste er her, at du får et overblik over afgangstiderne, som du skal bruge på andre hjemmesider, for du kan ikke købe billetten hos Deutsche Bahn.
  3. Nu sagde vi jo, at du skulle tage nattoget, så du tager afsted fra København H kl. 15:35 (EC) og skifter til Nightjet (NJ) til Offenburg i Hamborg. Billetten til Nightjet får du enten på https://www.oebb.at/de/ eller på https://www.oebb.at/en/.
  4. Nattogene igennem Tyskland drives af de østrigske statsbaner, så billetterne forhandles gennem ÖBB, og du skal medbringe dem som udskrift. Billetten fra København til Hamborg kan du købe has DSB.
  5. Da du nu skulle videre til Paris, kan du i Offenburg vælge at tage et regionaltog til Strasbourg, hvorfra der går en TGV til Paris, eller vente halvanden time tidligt om morgenen på banegården til TGV’en til Paris. Personligt ville jeg foretrække at vente i Strasbourg, men så er der jo problemet med billetten til regionaltoget…
  6. Billetten til TGV’en fås på https://en.oui.sncf/en/. SNCF har en app, lige som de andre togselskaber, men de insisterer på enten at sende pladsbilletten til dig pr. brev, eller at du, hvis tiden er for knap, henter den fra en af deres automater. Det fungerer for så vidt godt nok – forudsat du befinder dig et sted, hvor der er en SNCF-billetautomat i nærheden.
  7. Og så er det på tide at lægge billetpriserne sammen for at danne sig et klart overblik over, hvad det egentlig koster. Ud over den tid, man skal bruge til at finde frem til alle billetterne, og den, man sidder i toget, selv om jeg vil vove at påstå, at vi har mange flere ting til at fordrive tiden med i dag, end vi havde, før billige flyrejser kom på mode.
  8. Og så lige noget andet: Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvordan jeg kan kombinere Nightjet med Interrail, men hvis du skal længere ud i Europa og især til flere steder, der ikke ligger i kort afstand fra internationale lufthavne, kan det sagtens betale sig.

Og hvis du bare har lidt fjernve og drømmer om lange togrejser, så er denne hjemmeside fuld af gode idéer og oplysninger.

Kartoffelchips

Det kan være svært at se det frelste i kartoffelchips. De består jo for det meste af fedt og stivelse.

Men hvad nu, hvis de kunne hjælpe én med at omvende en inkarneret kødspiser til en noget mindre ressourcekrævende livsstil?

Ja, jeg forstår det godt. At invitere nogen til et vegansk måltid bestående af kartoffelchips, peanuts og cola må betragtes som en dødssynd for alle, der nyder en god omgang selvrevselse i ny og næ – men lidt har også ret, vil jeg mene, især hvis man udskifter colaen med rødvin og vælger økologiske produkter.

Efter det andet eller tredje glas kan man jo så gøre opmærksom på, at det livet godt kan gå videre uden animalske produkter.

Virkelighedskontrol

For nogle dage siden tænkte jeg, at det måske kunne være en god idé at deltage i en workshop med titlen “Klimakamp og klimaglæde”, da glæden ved klimaet kan ligge på et meget lille sted hos mig.

Det var så langt mindre opbyggeligt, end jeg havde håbet, mestendels fordi et af de underliggende krav til resultaterne fra disse workshops er, at budskabet kan stå på en T-shirt.

Skulle jeg så vove at foreslå, at der kommer til at stå noget i retning af “Dø du bare – jeg er ligeglad”, er folk jo straks forargede. Idéen er vist, at man kun kan få folk til at ændre adfærd, når man taler pænt til dem.

Her vil jeg lige gøre opmærksom på, at hele det danske dagpenge- og bistandssystem kører på at nedværdige og presse folk – og det virker også efter hensigten.

Men: mens jeg sad der og følte, at jeg godt kunne have undværet denne virkelighedskontrol, var der nogle tanker, der faldt på plads.

Klimakampen kan kun vindes, når der er social retfærdighed. Så længe der i EU er ca. 20 procent af de voksne, der deltager i valg, der hopper på racisternes budskab om, at alt løser sig, hvis bare man kan være et dumt svin over for andre – og måske endnu 30 procent, der ikke føler sig synderligt generet af dette budskab – er det de letkøbte løsninger, der bliver stemt for.

“Chaque fin du mois, la fin du monde” siger de i Frankrig.

Når man ikke ved, hvordan man skal komme igennem måneden, er det ikke lige klimaforandringer og CO2-udslip, der optager en mest.

Det er ikke kun dig, der er træt af plastforureningen

Vi er jo ikke de eneste, der er trætte af, at der flyder plast over det hele.

I Brasilien fx er der nogen, der gør noget ved det, skriver Sandra Laville i The Guardian (se her).

LEGO’s misforståede bæredygtighed

 

Egentlig havde jeg troet, at jeg aldrig igen skulle skrive indlæg til denne blog, men man skal aldrig sige aldrig – så her er jeg igen med et vildt behov for at brokke mig:

For nogle dage siden var der mange medier, der meddelte, at LEGO vil fremstille bæredygtige brikker af sukkerrør (jf. her eller her eller her).

Jeg var helt klart skuffet over den udmelding, der viser, at LEGO (ikke for første gang) er bagud med henblik på udviklingen.

I en ideel verden, hvor ejerne, der så sandelig ikke lider nød, kunne give sig selv lov til at synes, at de har penge nok, ville LEGO tage affære og lave LEGO-klodser af genbrugsplast. Der er masser af steder i verden, hvor man kan købe den slags billigt og i den grad upcycle materialet.

At bruge dyrbar landbrugsjord og masser af ferskvand på fremstilling af legetøj, når der er mere miljørigtige alternativer, er både tonedøvt og kortsigtet.

P.S. – 7. marts 2018:

Ifølge nyhederne har LEGO det ikke så godt, fordi de ikke fik solgt flere klodser i fjor end i 2016. Det er selvfølgelig et “problem”, der er uadskilleligt forbundet med væksttanken. – Genbrug af noget af det plast, der allerede findes i verden, ville hjælpe dem med at slå bro til næste generation af kunder.

Planlægning – altanhavens moder

Jeg voksede op i et hus med have. Det har i høj grad præget mit forhold til havebrug, kan jeg mærke, for et bestemt stykke jord gav altid kun en afgrøde per år.

Det er for så vidt heller ikke underligt, hvis man hverken vil udpine jorden eller bruge kunstgødning og ikke har adgang til store mængder naturgødning. Desuden kan man fordele den belastning, havebrugen repræsenterer, på et større område, hvorved der er mulighed for at få en mere mangfoldig høst.

Denne tankegang havde jeg overført på min altan og derved malet mig op i en krog, og skylden lå først og fremmest ved min kompostspand. Eller rettere sagt dens lammende indflydelse på min tankevirksomhed.

Sagen er nemlig den: Det tager mig fire til fem uger at fylde en kompostspand. Når den er fyldt, skal den stå og fermentere i to uger, før dens indhold skal graves ned. Det betyder, at jeg hver måned skal kunne fylde en plantekasse eller lignende med kompost, der skal dækkes med et rigeligt lag jord.

Det kan gå an før såningen og efter høsten – men hvad gør jeg undervejs eller om vinteren? Der er kun begrænset plads på min altan, og tanken om det jordskred af fermenterede grøntsager, der ville vælte hen over mig, gav faktisk anledning til en hel del uro.

Men så slog tanken mig: Det er jo ikke nogen lov, at man kun må dyrke sin jord én gang om året. Der er faktisk steder, hvor man uden problemer kan få høstet tre gange – fx på Sicilien. Så når afgrøden i en krukke er høstet, kan jeg bare gå i gang med at så eller plante noget nyt.

Ikke så snart havde jeg tænkt det, at jeg blev gjort opmærksom på, at der findes grøntsager, man kan høst vinteren igennem. Efter forrige vinters oplevelse med en vinter fuld af rodfrugter og kål er jeg faktisk meget opsat på at kunne variere maden med mere end spirer (selv om man heller ikke skal kimse ad dem, vil jeg gerne hilse og sige).

Så nu er det kun et spørgsmål om planlægning. Jeg har en plantekasse med rødbeder, der er meget lækre, når de ikke er større end et vagtelæg, så de skal høstes snart og give plads til salat og senere noget rapini, vårsalat og portulac.

Med en spand kompost om måneden skulle det lige kunne lade sig gøre.

P.S.: Jeg har indtil videre høstet 4 zucchinier – det er ikke ret mange, men regnestykket er p.t., at de små runde, jeg dyrker, koster 15 kr. stykket, hvis de ikke er økologiske. Mine er – men alt andet lige kan jeg vist antage, at jeg har dyrket zucchinier til en værdi af 100 kr. Frøene kostede vist 48, så det er ved at være en overskudsforretning. Men jeg er langt fra selvforsynende.

Generel forvirring

Det ville være rart at vide, hvornår det nu er, man kan komme i gang med havearbejdet.

Der er nogle planter, som jeg ikke tror har godt af at blive sået for tidligt. Squash, for eksempel. Immervæk har jeg i løbet af ugen fundet ud af, hvordan jeg kan løse et af det problemer, jeg havde med min squashplante for to år siden. Den skulle have afsindige mængder af gødning for at udvikle frugter, så det blev til en eneste squash blandt de mange blomster, som til gengæld var meget delikat og gav mig lyst til at få løst og problemet og få flere af slagsen.

I “Grow a Sustainable Diet” skriver Cindy Connor, at hun dyrker butternut squash på komposten, og i og med, at jeg har en kompostspand, som stadig væk skylder mig at vise sig så fantastisk, som dens sælger påstod, den var, har jeg tænkt mig at følge hendes gode eksempel i år og plante min squash oven på den kompost, jeg har gravet ned i en af de baljer, jeg brugte til at dyrke tomater i. Så må vi se, hvordan det går.

—————————————————-

I dag fik jeg for første gang smagt en gulerodstop. Det skyldtes, at nogle af mine gulerødder i køleskabet havde besluttet sig for at vokse videre og udviklet både rødder og blade.

Bladene er helt ufarlige og smager i rå tilstand lidt af gulerod. Hvis man tænker på, at vi nu er nået til det tidspunkt af året, hvor lokale grøntsager er alt andet end en fryd for ganen, med mindre man virkelig gør sig umage, kan noget hakket, frisk grønt gøre underværker.

Christoffer Volf har på sin blog en opskrift på pesto på gulerodstoppe. Den må jeg have tilgode til senere på året.

Genstart

Her er jeg så igen, efter mange måneders tavshed, der blandt andet skyldtes, at et travlt liv ikke altid kan forenes med store ændringer. Dissonansen kan godt blive ubærligt stor. Det har den så været en del gange i løbet af de seneste 9 måneder, hvad der dog ikke ændrer noget ved, at jeg mener, jeg bør gøre noget mere ved alt det her.
Så jeg kom i tanker om noget, jeg havde læst for mange år siden hos min svenske yndlingsforfatter, Lars Gustafsson: “Vi börjar om igen, vi ger oss inte.” Det har altid givet god mening for mig, og jeg synes, der er mere kampgejst i det end i “op på hesten igen”, som jeg dog varmt kan anbefale i situationer, hvor der er fare for at man forfalder til selvbedrejdelser.Denne gang har jeg også mindre ambitiøse planer, som tager udgangspunkt i den nye altan på godt fire kvadratmeter, jeg fik sidste efterår. Jeg er så glad for den, at jeg har lyst til at bruge den så meget som muligt og med så meget omtanke som muligt. Derfor er det nærliggende at dyrke grøntsager og andet godt på den.For to år siden dyrkede jeg tomater på altanen, som på det tidspunkt var meget mindre. Det var lidt bøvlet, men udbyttet var stort nok til, at jeg kunne fryse noget ned i form af tomatsauce, som jeg have megen glæde af, da jeg begyndte på mit plastikfasteprojekt.Jeg kunne godt have tænkt mig at gøre det samme sidste sommer, men ombygningerne i den ejendom, jeg bor i, gjorde det umuligt. Så jeg glader mig til at kunne komme i gang i år.P.t. har jeg nogle spæde rapsplanter i en urtepotte i den lille havestue, jeg også har fået. Det tåler frost, men først og fremmest er de det første friske grønt, man kan få meget tidligt på foråret, så jeg er meget spændt på, om mine fingre er grønne nok til dette lille projekt.Raps minder smagsmæssigt en del om brokkoli (her er linket til en opskrift fra KBHFF: http://opskrifter.kbhff.dk/pastamedraps/). Den gør sig også godt i lynstegte retter.Jeg har lyst til at skrive om glæden ved alt dette. Da jeg bor på tredje sal, bliver det også nemmere, end hvis jeg skulle slås med dræbersnegle på landjorden. Men først og fremmest vil jeg udforske de muligheder, jeg har uden at skulle gå til af stress over forandringerne.

Det uundgåelige affald

Askeonsdag nærmer sig, og jeg er begyndt at føle mig noget utilpas. Det føles som en form for lampefeber, blandet med nogle praktiske forslag fra det, man nok må kalde mit underjeg, om, hvordan jeg med lidt snilde kan undgå at komme ud for mangel på hør- eller sesamfrø eller andet, der kun kommer i plastikposer, og som jeg selv kan vælge fra.

Det ændrer dog ikke en kendsgerning: At det er meget sandsynligt, at jeg under plastikfasten vil blive konfronteres med plastikaffald, hvis mængde jeg ikke selv kan bestemme.

Jeg har allerede nævnt den plastikpose, jeg hver uge modtager et ugemagasin i, men jeg kunne faktisk også blive syg og have brug for medicin, der kan komme i blisterpakninger eller plastikflasker.

Den slags, har jeg besluttet mig for at samle i én pose, som jeg vejer, når plastikfasten er ovre. Bare for at se, hvor meget det egentlig drejer sig om.

Desuden må jeg vist regne med, at der findes plastikgenstande i mit hjem, som kan gå i stykker under plastikfasten. De skal heller ikke glemmes, især da jeg jo i de forløbne måneder har vejet ALT plastikaffald og ikke kun det, der er fremkommet i forbindelse med mine ugentlige indkøb.

En lille tak undervejs

I forgårs, efter mit indlæg om anskaffelser, tilbød Erik, en af mine trofaste læsere, mig, at jeg kunne låne et kaffekværn, han alligevel ikke bruger. Det tilbud blev jeg meget glad for, og nu står kværnet hjemme hos mig og venter på, at jeg i næste uger skifter fra male kaffe til kaffebønner.

Mine læsere har i det hele taget gjort den lange forberedelsestid til at holde ud.

Ud over Erik vil jeg gerne takke Rasmus, Margit, Inger, Sighrid, Randi, Rune, Susanne, Rune og selvfølgelig verdens bedste Clara for interesse og støtte. Jeg håber, I også følger mig resten af vejen.